airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Fernisering af 'Forskellighed i fællesskab'

Børn og unge fra hele landet deltog sidste år i en logokonkurrence i forbindelse med den nationale strategi mod mobning. Nu kan I komme med til ferniseringen af 30 børneværker fra konkurrencen samt musik og samtaler om mobning med Hiinnarik Kammanilu på Landsbiblioteket.
15. august 2023

Besøg Landsbiblioteket mandag 21. august kl. 15.30-16.30 og kom med til Uddannelsesstyrelsens fernisering af 30 børneværker fra logokonkurrencen 'Forskellighed i fællesskab'. 

Værkerne er tegninger, som børn fra hele landet sendte til Uddannelsesstyrelsen under en logokonkurrence, som vi afholdte sidste år i forbindelse med implementeringen af den nationale strategi mod mobning.

Til ferniseringen vil der være flere musikindslag fra Hiinnarik Kammanilu, der samtidig vil tage en snak med de deltagende om mobning.

De 30 tegninger er både en fortælling om og et indblik i børnenes egen trivsel. Samtidig giver de et bud på, hvordan man kan bekæmpe mobning og finde fællesskab i forskelligheden.

Børnenes tegninger giver i deres udtryk opfordringer til tolerance, medmenneskelighed og respekt for hinanden.

Landsbiblioteket supplerer udstillingen med bøger om mobningen samt andre krænkende, men vigtige tematikker for at sætte fokus på børn og unges trivsel.

Vi glæder os til at se dig!

 Program

Nunatta Atuagaateqarfia/Grønlands Landsbibliotek, Imaneq 26 
Kl. 15.30 – 15.40   Velkomst og åbningstale af Karen Mathiesen, Uddannelsesstyrelsen 
Kl. 15.40 – 16.00   Musik indslag fra Hinnarik Kammanilu 
Kl. 16.00 – 16.15   Hinnarik Kammanilu snakker med børn og unge om forslag til, hvordan vi kan bekæmpe mobning
Kl. 16.15 – 16.30   Afsluttende musikindslag fra Hinnarik Kammanilu

For yderligere information, kontakt:

Karen Mathiesen, teamleder/skolekonsulent for strategi mod mobning
(+299) 34 62 10
kama@nanoq.gl

Magdalene Møller, undervisningsinspektør for strategi mod mobning
(+299) 34 61 57
mmol@nanoq.gl